Ressourcepædagoger/specialpædagogisk støtte søges til Nordregårdsskolen [Denmark]


 

Vi søger to til tre ressourcepædagoger til indskolingen og mellemtrinnet med en arbejdstid på 18-25 timer ugentligt.

Vi søger profiler med interesse for at arbejde med elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Stillingerne vil være på flere elever og være fordelt imellem forskellige klassetrin. Det kan både være i forbindelse med undervisningen og i tilsyn at der kan være behov for støtte.

Dine opgaver

Du vil blive tilknyttet de årgange, hvor du støtter enkelte elever i at deltage i undervisningen. Vi arbejder målrettet med elevernes deltagelse i undervisningen, og det er derfor afgørende, at du kan se dig selv i en rolle, hvor du arbejder med enkeltintegration i klasserne. Derudover vil dine opgaver bl.a. bestå i at:

$ads={1}

  • Dokumentere og afprøve forskellige tiltag i tæt samarbejde med team og andre ressourcepersoner på skolen
  • Udarbejdelse af handleplaner
  • Et tæt samarbejde med skolens ledelse, lærere, psykolog, socialrådgiver m.fl.

Vi ser gerne, at du har følgende kompetencer/evner

  • Stærke evner i kommunikation med personer med forskellige baggrunde/perspektiver
  • Anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
  • Gode samarbejdsevner
  • Et ressourceorienteret børnesyn
  • Struktureret, skriftlig og med overblik
  • Er mødestabil, pligtopfyldende og samarbejdsorienteret
  • Interesse og motivation for at arbejde med inklusion - også når det synes vanskeligt.

Vi vil foretrække, at du er pædagoguddannet, men ser også positivt på andre faglige eller erfaringsmæssige kompetencer, som kan ses i forhold til ovenstående.

Vi kan tilbyde dig

  • Et fagligt og professionelt læringsfællesskab med lærerteam og andre ressourcepersoner
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor kollegaer hjælper og kerer sig om hinanden
  • En nærværende ledelse, der er bevidst om, at glade medarbejdere skaber bedre resultatet
  • En tryg skole med et godt ry.

Om os

Nordregårdsskolen er en velfungerende to-sporet skole med ca. 400 elever fra 0. - 9. klasse og 50 engagerede medarbejdere. Skolen er faseinddelt, og lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam.

Årgangsteamet er grundlæggende for samarbejdet om eleverne og undervisningen, ligesom vores fagteam er basis for at skabe sammenhæng i den faglige udvikling. Vi arbejder med den digitale læringsplatform MinUddannelse og er godt i gang med et flerårigt udviklingsarbejde med Professionelle Læringsfællesskaber. Vi har stor fokus på, at læring og trivsel går hånd i hånd, og har i år et tværkommunalt samarbejder med Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet (Skolestyrken)

Vores grundholdning er, at læring og udvikling bedst sker i fællesskaber, i gode anerkendende relationer og i en positiv stemning.

Praktisk information

Nordregårdsskolen ligger i kommunens vestlige del med gode transportforbindelser. Det er let at komme hertil i bil eller på cykel. Tårnby station ligger få minutters gang fra skolen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende. Stillingerne vil være tidsbegrænset.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til områdeleder Tobias Vestergaard eller viceskoleleder Annette Gottlieb på telefon 3251 4033.

Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:

Løbende

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال